‘KARIBU’
Velkommen til Nafsis store Danmarks-turné 2025
Seks unge scenekunstnere fra Nafsi i Kenya turnerer i Danmark fra den 4. september til den 26. oktober. Med sig har de en ny-cirkus-forestilling, der sætter de fokus på sammenhængen mellem forbrug og klimaforandringer og viser, at unge fra forskellige steder i verden har de samme ønsker og visioner for fremtiden.
I workshops får danske børn og unge et indblik i de kenyanske artisters fantastiske energi, og mødet er både en åbning mod en anden verdensdel og et incitament til at lade hverdagens små udfordringer træde lidt i baggrunden.
De danske elever får i mødet med Nafsi styrket deres interkulturelle/globale kompetencer og deres evne til at agere som verdensborgere med udsyn og åbenhed. F.eks.:
- får de styrket deres interesse for levevilkår i et land som Kenya og lærer om de globale klimaforandringernes betydning for mennesker i Østafrika samt bliver opmærksomme på sammenhængen med vores virkelighed i Danmark.
- oplever de i interaktionen med unge fra en anden kultur hører andre perspektiver på verden. De lærer mennesker at kende, som har nogle helt andre livshistorier.
- anvender de engelsk som lingua franca og styrker deres kommunikative kompetencer.
- bliver de inspireret til at søge yderligere viden om egen og andres kulturer.
- bliver de udfordret på fordomme og stereotyper, hvilket styrker evnen til empati og kritisk refleksion.
- oplever de betydningen af at handle i fællesskab – og selv være med til at skabe fællesskaber.
- ser de at kunst er et universelt sprog, der kan skabe glæde og forandring verden over.
- får de prikket hul på deres privilegerede boble og får et andet perspektiv på tilværelsen.
Se tidligere erfaringer fra Nafsi-turné i videoen My Planet (10:20)
En forestilling om forbrug og klimaforandringer
Gruppens forestilling handler om de negative konsekvenser af grådighed og overdrevent forbrug, men det er også en optimistisk fortælling om menneskers positive handlekraft. Der bliver vendt op og ned på stereotype roller og sat spørgsmålstegn ved, hvem der i virkeligheden har fat i den lange ende, og hvem der kan lære af hvem. Forestillingen kan bedst betegnes som en ny-cirkus-forestilling og er en kombination af teater, dans, musik og performance.
Læs om forestilling og scenekrav
Forestillingen kan følges op med debat om forbrug og klimaforandringerenten i forlængelse af en forestilling eller i mindre grupper.
Workshops
Nafsis artister har undervisningserfaringer fra Kenya, og workshops organiseres med hensyntagen til deltagernes forudsætninger. I workshops er eleverne fysisk sammen med de kenyanske gæster, og det er en sjov ’icebreaker’ for de efterfølgende aktiviteter samt en mulighed for at opleve samhørighed og kommunikation – også uden stærke sproglige kompetencer. Varighed: 1 ½ – 2 timer
Hvem kommer
Nafsi-gruppen består af seks artister. Akrobatik, dans, percussion, sang og drama er hverdag for de unge, der er udvalgt til Danmarks-turneen i 2025. De bor i forskellige af Nairobis slumområder, og flere af dem underviser yngre børn i deres fritid.
Økonomi
De unge fra Nafsi vil som udgangspunkt stå for en til to aktiviteter om dagen, fem dage om ugen (en workshop tæller for en aktivitet og en forestilling tæller ligeledes for en aktivitet). En aktivitet koster normalt 2.500 kr., og pengene går til at betale Nafsis udgifter i Kenya. Vi aftaler reduceret beløb for højskoler og andre, der bidrager med indkvartering.
Øvrige udgifter (fly, visa, forsikringer, minibus m.v.) betales af den danske arrangør Spor Media med midler fra Globus Puljen.
Forberedelse og PR
Spor Media har organiseret besøg af ungdomskulturgrupper i 20 år, og vi deler gerne vores erfaringer. Frem til turneen lægger vi diverse information her på hjemmesiden, og fotos og anden PR kommer til at ligge under Nafsi PR.
I kan finde undervisningsmaterialer relateret til Kenya på Global Stay Tours hjemmeside (til ungdomsuddannelserne).
Download PDF om Global Stay Tours her.
Mad og transport
De fleste spiser det meste – men helst varm mad (også midt på dagen) – og gerne noget med ris. Isack spiser ikke svinekød, og Philgon kan ikke tåle røde bønner. Ellers ikke noget.
Spor Media sørger for transport i en minibus samt er gruppens danske tur-guider og hjælpere undervej.
