Teatro Trono begyndte i 1989 som et teaterprojekt for gadebørn, der lærte at lave teater for at få en indtægt og et liv. Med sociolog og teaterpædagog Ivan Nogales i spidsen fik de mulighed for at rejse og tjene penge på forestillinger og workshops, og i den fattige by El Alto byggede de et syv-etagers kulturhus af genbrugsmaterialer. Den pædagogiske tilgang baseret på en kombination af kunst og tillid viste sig hurtigt at være et stærkt redskab i bestræbelserne på at give fattige børn og unge mulighed for at udtrykke sig og opnå selvtillid og en følelse af kulturelt tilhørsforhold.
Ud over teaterundervisning har Teatro Trono andre tilbud til kvarterets børn og unge: musik- og balletundervisning, koncerter, forestillinger, musikfestivaler og filmforevisninger i Cineteka Trono.
Teatro Trono er kendt og anerkendt i Bolivia og Latinamerika for sit arbejde med græsrodsteater. Ivan Nogales nåede inden sin pludselige død i 2019 at skrive to bøger om betydningen af Teatro Tronos teaterpædagogik. Med udtryksfuldt kropssprog skaber de unge skuespillere billeder på scenen og er i stand til at formidle budskaber uden brug af det talte sprog. De mestrer pantomime såvel som mere ’klassiske’ teknikker, og i forestillingerne benytter de sig af cirkus, groteske klovneudtryk, musik (primært trommer), masker og traditionel boliviansk kultur (f.eks. udklædninger fra det Bolivias berømte karneval).
Teater for børn og voksne
Teatro Tronos børne- og ungdomsteatergrupper har de seneste snart 25 år været på adskillige turneer i Europa. Turneerne organiseres i samarbejde med den tyske organisation Kinderkulturkarawane og i Danmark af Spor Media. Formålet er at styrke deltagernes interkulturelle kompetencer og globale medborgerskab herunder forståelse af FNs Verdensmål.
I 2018 blev Teatro Trono anerkendt som national teateruddannelse, og de voksne skuespillere i Teatro Trono har i dag et statsanerkendt diplom på deres færdigheder.
Levende kultur til alle Siden 2013 har Teatro Trono været med i det latinamerikanske netværk “Cultura Viva Comunitaria”. De mange græsrodsorganisationer i netværket arbejder for, at folkelig kultur skal anerkendes ved at få en lille del af hvert enkelt lands budget. Teatro Trono var primus motor i netværkets første kongres, der blev afholdt i El Alto/La Paz. Siden har der været kongres hvert andet år.
HISTORIE
Gadebørns-projekt blev til musisk skole for alle
I bogen “El Mañana es Hoy” – Fremtiden begynder i dag – beskriver Ivan Nogales sammen med en håndfuld daværende gadebørn, hvordan projektet blev til. Børnene var tilknyttet et børnehjem, men deres situation syntes umulig: Ingen vil vide af dem, de måtte tigge og stjæle for at overleve, og selv på børnehjemmet kunne de ikke føle sig trygge. Ved juletid tog Ivan en beslutning, der skulle få store konsekvenser for ham selv og for hundredvis af børn i El Alto. Han inviterede nogle af drengene med hjem i sin mors lille toværelses-hus: I fremtiden vil de leve af at spille teater – og fremtiden begynder i dag.
Tidligt i 1991 – under et møde i Teatro Trono – taler gadebørnene om at skabe et nyt projekt: “Det er alt for svært, at få nogen til at betale det!” “Og hvad kommer det til at koste?” “Altså, vi har brug for et hus til otte personer hvor hele gruppen kan bo, og vi skal også have noget at spise!” “Vi kunne stjæle!” siger Ch’ila, en lille Aymara-dreng, han er 13 år og ligner en på 10, “og så sætter vi pengene i banken!” Hans øjne skinner mens hans hænder i detaljer beskriver et usandsynligt røveri et eller andet sted i La Paz. En lang liste af andre skøre og kreative ideer følger, og bliver efterhånden til det, der senere blev til – Fællesskabet af kunstproducenter, lavet af gadebørn og unge, der havde fundet sammen i Teatro Trono. (Uddrag fra bogen “El Mañana es hoy”)
Ivan Nogales døde desværre meget pludseligt i 2019 – kun 55 år gammel. Selvom hans liv blev alt for kort, nåede han at sætte flere spor end de fleste, og han lærte sine omgivelser, at kun fantasien sætter grænser. Den yngre generation ‘trono’er’ fortsætter i samme spor.