I 2019-21 deltager Global Kids i Culpeer4Change-samarbejdet som støttes af EU, og har fokus på udvikling af “Cultural Peer-learning for Development Education”.
Deltagerne er seks kommuner og ni NGO’er (ikke-statslige organisationer) fra forskellige lande i Europa: Danmark, Tyskland, Italien, Østrig, Polen, Slovenien og Bulgarien samt partnere fra lande i Latinamerika, Afrika og Asien.

Workshops, forestillinger, murmalerier og kulturmøder
Culpeer4Change skal udbrede kendskabet til FN’s Verdensmål – specielt målene om miljø og klimarettigheder.
Unge kulturgrupper fra 12 forskellige lande i Syd vil i løbet af de tre år besøge de syv europæiske lande. De vil stå for workshops, hvor de underviser i deres færdigheder, og de kommer med en forestilling om et eller flere verdensmål – set ud fra deres synsvinkel.
Kulturbesøgene suppleres med konferencer og murmalerier i de deltagende lande.