Forestilling: VEJRUDSIGTEN
Vejrudsigten er en fortryllende kunstnerisk forestilling, der er inspireret af klimaforandringernes foruroligende konsekvenser for menneskenes liv på jorden.
De syv unge kunstnere i Nafsi er mellem 9 og 23 år. Med drama, akrobatik, musik og dans viser de effekterne af klimaforandringerne, som de oplever dem i Kenya.
Publikum bliver klogere – ikke kun på konsekvenserne af tørke, skybrud og oversvømmelser… Forestillingen giver også ideer til, hvad man kan gøre for at tilpasse sig de skræmmende vejrfænomener og ikke mindst blive en del af løsningen mod en mere bæredygtig levevis.
Forestillingen er omkring 45 minutter lang, og tilskuerne inviteres til en efterfølgende snak med de unge.
WORKSHOPS
Varighed 2-3 timer inkl. pauser. Antal deltagere: Max 50
Nafsi Youngsters tilbyder workshops i kenyanske lege samt akrobatik, dans og trommer. De unge medlemmer af gruppen ønsker desuden at engagere jævnaldrende i Danmark i samtaler om klimaforandringer og om børne- og ungdomsliv i Kenya og i Danmark. Det vigtigste er at lære af hinanden, mens man har det sjovt.